Hvor længe kan man køre en AC på et batterilagringssystem? (Lommeregner og eksperttips)

A. Specifikationer for dit klimaanlæg (AC)

Strømforbrug (watt eller kilowatt - kW):

Dette er den mest kritiske faktor. Jo mere strøm dit klimaanlæg bruger, desto hurtigere vil det aflade dit batteri. Du kan normalt finde dette på klimaanlæggets specifikationsmærke (ofte angivet som "Cooling Capacity Input Power" eller lignende) eller i manualen.

BTU-vurdering og SEER/EER:

Klimaanlæg med højere BTU (British Thermal Unit) køler generelt større rum, men forbruger mere strøm. Se dog på SEER (Seasonal Energy Efficiency Ratio) eller EER (Energy Efficiency Ratio) klassificeringerne – en højere SEER/EER betyder, at klimaanlægget er mere effektivt og bruger mindre strøm til den samme mængde køling.

Variabel hastighed (inverter) vs. AC'er med fast hastighed:

Inverter-AC'er er betydeligt mere energieffektive, da de kan justere deres køleeffekt og effektforbrug, hvilket forbruger meget mindre strøm, når den ønskede temperatur er nået. AC'er med fast hastighed kører ved fuld effekt, indtil termostaten slukker dem, og tænder derefter igen, hvilket fører til et højere gennemsnitligt forbrug.

Opstartsstrøm (overspændingsstrøm):

AC-enheder, især ældre modeller med fast hastighed, trækker en meget højere strøm i et kort øjeblik, når de starter (kompressoren starter). Dit batterisystem og din inverter skal kunne håndtere denne overspænding.

B. Karakteristika for dit batterilagringssystem

Batterikapacitet (kWh eller Ah):

Dette er den samlede mængde energi, som dit batteri kan lagre, typisk målt i kilowatt-timer (kWh). Jo større kapaciteten er, desto længere kan den forsyne dit klimaanlæg med strøm. Hvis kapaciteten er angivet i ampere-timer (Ah), skal du gange med batterispændingen (V) for at få watt-timer (Wh) og derefter dividere med 1000 for kWh (kWh = (Ah * V) / 1000).

Brugbar kapacitet og udladningsdybde (DoD):

Ikke hele et batteris nominelle kapacitet er brugbar. Forsvarsministeriet (DoD) specificerer den procentdel af batteriets samlede kapacitet, der kan aflades sikkert uden at skade dets levetid. For eksempel leverer et 10 kWh batteri med en DoD på 90 % 9 kWh brugbar energi. BSLBATT LFP (lithiumjernfosfat)-batterier er kendt for deres høje DoD, ofte 90-100 %.

Batterispænding (V):

Vigtigt for systemkompatibilitet og beregninger, hvis kapaciteten er i Ah.

Batteritilstand (Sundhedstilstand - SOH):

Et ældre batteri vil have en lavere SOH og dermed en reduceret effektiv kapacitet sammenlignet med et nyt.

Batterikemi:

Forskellige kemiske stoffer (f.eks. LFP, NMC) har forskellige udladningsegenskaber og levetider. LFP foretrækkes generelt på grund af sin sikkerhed og lange levetid i dybcyklingsapplikationer.

C. System- og miljøfaktorer

Invertereffektivitet:

Inverteren konverterer jævnstrømmen fra dit batteri til den vekselstrøm, som dit klimaanlæg bruger. Denne konverteringsproces er ikke 100 % effektiv; noget energi går tabt som varme. Invertereffektiviteten ligger typisk mellem 85 % og 95 %. Dette tab skal tages i betragtning.

Ønsket indetemperatur vs. udetemperatur:

Jo større temperaturforskel dit klimaanlæg skal overvinde, desto hårdere vil det arbejde, og desto mere strøm vil det forbruge.

Rumstørrelse og isolering:

Et større eller dårligt isoleret rum vil kræve, at klimaanlægget kører i længere tid eller ved højere effekt for at opretholde den ønskede temperatur.

Indstillinger og brugsmønstre for AC-termostat:

Indstilling af termostaten til en moderat temperatur (f.eks. 25-26 °C) og brug af funktioner som dvaletilstand kan reducere energiforbruget betydeligt. Hvor ofte klimaanlægskompressoren tænder og slukker, påvirker også det samlede forbrug.